Bundesligaen

Bayern smadrede Bayer på en halv time

Bayer Leverkusen og Bayern München lå side om side forud for deres indbyrdes opgør søndag eftermiddag, men de gæstende mestrer skulle kun bruge en god halv time til at vise, at placeringerne i tabellen ikke afspejler det reelle styrkeforhold.

Foto: Bayer Leverkusen var ikke noget match for Robert Lewandowski og Bayern München. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayer Leverkusen og Bayern München kunne lørdag se Dortmund gå forbi dem begge på Bundesligaens førsteplads, og søndag skulle de så afgøre imellem sig, hvem der skulle tage førstepladsen tilbage.

Nogen reel kamp om førstepladsen blev det dog ikke til på BayArena i Leverkusen, hvor Robert Lewandowski allerede efter fire minutter bragte gæsterne foran.

Den polske stjernes mål var bare startskuddet for de gæstende mestre, der 33 minutter senere havde gjort det til intet mindre end 0-5.

På hjemmeholdets bænk var der for første gang nogensinde blevet plads til den bare 16-årige dansker, Zidan Sertdemir, der har en fortid i både Brøndby og FC Nordsjælland, og selvom den unge dansker ikke fik debut i denne omgang, kunne han glæde sig over, at hans holdkammerater reddede en del af æren i anden halvleg.

Her reducerede den tjekkiske landsholdsspiller, Patrik Schick, nemlig til 1-5, men mere blev det ikke til for hjemmeholdet, der trods alt holdt gæsterne fra at score i hele anden halvleg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P