Tottenham ramt af Covid19 – to unavngivne spillere er smittet
Tottenham Hotspur har ikke fået den bedste optakt til kampen mod nyrige Newcastle på søndag. To spillere er gået i isolation, efter de har fået konstateret Covid19.
Manager Nuno Santo har ikke fået den bedste optakt til søndagens Premier League kamp, da der lige nu mangler to spillere i Tottenham-truppen.
Spurs har konstateret positive Covid19-test hos to spillere. Det skriver Sky Sports.
De to spillere skal isoleres i 10 dage efter engelske regler, hvilket vil holde dem ude af kampen på St. James Park søndag, hvor Newcastle venter, og de går dermed også glip af næste uge Conference League opgør mod Vitesse samt lokalopgøret mod West Ham i næste weekend.
– Efter landsholdspauser er der altid problemer. Vi har problemer, men jeg vil ikke sige mere før kampen, siger Tottenham-manager Santos.
Tottenham spiller mod Newcastle klokken 17.30 søndag. Du kan altid holde et overblik over weekendens tv-kampe på campo.dk’s tv-oversigt.