Solskjær åbner op: Vi vil forlænge med Lingard!
Han er en af de spillere, der har været skrevet mest om siden han kom tilbage fra sidste sæsons lejeophold i West Ham. Jesse Lingards fremtid kan dog sagtens ligge i Manchester United, hvis man skal tro klubbens manager.
Ole Gunnar Solskjær valgte i sidste sæson at leje Jesse Lingard ud til West Ham, og i den igangværende sæson har der været skrevet stolpe op og stolpe ned om englænderens fremtid hos Manchester United.
Fredag udtaler Solskjær dog til klubbens hjemmeside, at han håber, der kommer en ny aftale i hus med Lingard.
– Forhåbentlig kan vi få en aftale i hus med Jesse, for vi rater ham virkelig højt. Han er en top spiller og top person, som er god at have her i klubben, siger Ole Gunnar Solskjær.
Læs også: Lingard om Ronaldo: Har bragt disse tre styrker
I det fleste sammenhænge et fint oplæg til kontraktforhandlinger, og det hurtige offensivspiller har mange ting at byde ind med i Solskjærs stjernebesatte trup.
– Jesse har haft en god start på sæsonen. Han er kommet ind og har scoret nogle mål for os, og det har været vigtigt. Han ved, hvad vi gerne vil have. Vi ser ham som en vigtig spiller og vil gerne forlænge hans kontrakt. Så er det op til ham at opnå spilletid og op til mig at give ham spilletid, lyder det fra managen.
Manchester United skal i weekenden møde Leicester City.
Hey campo.dk bruger: Vidste du, at du kan downloade campo.dk’s app i App Store og i Google Play.