Neymar på pletten, da Brasilien sikkert sejrede mod Uruguay
Det brasilianske landshold vandt i overlegen stil med 4-1 mod Uruguay natten til fredag, og Neymar indtog en hovedrolle i kampen med mål og assists.
Brasilien besejrede Uruguay sikkert med 4-1 i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
Der var klasseforskel natten til fredag, hvor Brasilien, med en sprudlende Neymar i spidsen, kom på tavlen efter bare ti minutter.
Anfører Neymar scorede på oplæg fra Fred og satte brasserne i gang, og han var i det hele taget i hovedrollen det meste af kampen. Havde det ikke været for en storspillende Muslera i Uruguay målet, kunne det være blevet til en endnu større sejr.
Brasilien vinder med 4-1 på også to mål af Raphinha og et enkelt af Barbosa.
De gulblusede brasilianere har 31 point i 11 kampe og er dermed så godt som sikret deltagelse ved VM i Qatar næste år.