Agenten er landet: Forhandler med klubben om Ansu Fati kontrakt
Ansu Fati har været skadet i det meste af opstarten til sæson og har derfor ikke været meget på holdet hos Ronald Koeman. Men det unge talents agent forhandler igen med klubben om en ny kontrakt.
Den kendte fodboldagent, Jorge Mendes, er onsdag landet i Barcelona i sit privatfly med det formål, at der skal forhandles en ny kontrakt på plads med offensivspilleren Ansu Fati.
Den portugisiske agent ankom onsdag eftermiddag for at genoptage de forhandlinger, som angiveligt vil binde Ansu Fati til FC Barcelona frem til minimum 2024. Det skriver Mundo Deportivo.
Det er Barcelonas fodbolddirektør, Mateu Alemany, der forsøger at lande en ny aftale, og avisen mener at vide, at klubben gerne vil afsløre nyheden om forlængelse allerede i den kommende weekend.
18-årige Ansu Fati har 33 LaLiga kampe bag sig for FC Barcelona.