3F Superligaen

Avis: Vejle henter tidligere AC Horsens midtbanespiller

Vejle Amts folkeblad erfarer, at den tidligere AC Horsens-spiller, Hallur Hansson, torsdag præsenteres i Vejle Boldklub.

Hallur Hansson i aktion for Færøerne mod Skotland
Hallur Hansson forlader banen efter Færøernes 1-0 nederlag til Skotland tirsdag aften. Foto: Ritzau Scanpix / Jonathan NACKSTRAND / AFP

Vejle Boldklub har fået en elendig start på denne sæsons Superliga.

Holdet ligger sidst med kun to point, og nu ser det ud til at klubben prøver at komme ud af krisen ved at hente en forstærkning uden for transfervinduet.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad præsenterer VB den færøske midtbanespiller Hallur Hansson, som i sommer vinkede farvel til rivalerne fra AC Horsens. Hansson spillede for det færøske landshold mod Skotland tirsdag aften, hvor han fik fuld tid. Men ellers har det skortet lidt på kamptræning.

Den 29-årige midtbanespiller har nemlig været klubløs siden bruddet med AC Horsens.

Lokalavisen skriver også, at franske Kevin Yamga bliver fritstillet af klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P