Schweiz presser Italien i kampen om direkte VM-billet
Der er ultimativ spænding om den direkte VM-billet forud for de sidste to kampe i VM-kvalifikationsgruppe C, hvor både Schweiz og Italien kan snuppe førstepladsen.
Der venter en vaskeægte gruppefinale, når Italien i november tager imod Schweiz i VM-kvalifikationsgruppe C.
Italien har ikke været i aktion i gruppen i denne omgang, da de i stedet har dystet i Nations League-slutspillet, men Schweiz har derimod været i gang to gange, og det har resulteret i to sejre.
Tirsdag aften slog den nordlige af de to naboer Litauen på udebane med hele 0-4 på mål af Renato Steffen, Mario Gavranovic og to af Breel Embolo.
Dermed er både Italien og Schweiz på 14 point forud for de to sidste kampe i puljen, hvoraf den første altså bliver en direkte duel, der formentlig kommer til at afgøre, om det bliver Schweiz eller Italien, der tager Gruppe C’s ene direkte VM-billet.
I puljens anden kamp slog Bulgarien Nordirland med 2-1.