International Fodbold

Pukki holder finsk VM-håb i live

Den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki stod bag begge scoringer, da Finland tirsdag eftermiddag slog Kazakhstan.

Teemu Pukki er nu den finske fodboldspiller, der har scoret flest mål for det finske landshold. Foto: Pavel Mikheyev/Reuters/Ritzau Scanpix

Finland fik denne sommer debut ved en stor slutrunde, da de blandt andet slog Danmark ved EM.

Måske har finnerne fået smag for mere, for i hvert ligger de fortsat til i VM-kvalifikationsgruppe D, hvor de tirsdag eftermiddag var på besøg hos bundholdet fra Kazakhstan.

Finland var tvunget til at vinde for at holde trit med Frankrig og Ukraine på gruppens første to pladser, og det sørgede den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki med to mål for, at de gjorde.

Med et mål lige før pausen og et lige efter pausen kunne Pukki sørge for, at Finland levede op til favoritværdigheden mod den østeuropæiske fodbold-miniput. Sejren sender Finland forbi Bosnien og Herzegovina på gruppens tredjeplads.

Med sine to scoringer gik Teemu Pukki forbi Jari Litmanen på listen over spillere med flest finske landsholdsmål. Pukkis første scoring tangerede Litmanens hidtidige rekord på 32 mål, mens scoringen til 0-2 altså sendte Pukki alene i spidsen.

Bosnien skal senere tirsdag møde Ukraine i en kamp, der nok også vil blivet skævet til i Helsinki.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P