Lukaku forlader belgisk landsholdslejr
Fredag forlod Eden Hazard den belgiske landsholdslejr, og nu har også Chelseas Romelu Lukakau sagt farvel til landsmændene, der søndag møder Italien i bronzekampen i Nations League.
Når Belgien søndag kl. 15 skal forsøge at slå europamestrene fra Italien i kampen om bronzemedalje i Nations League, så bliver det uden to af holdets største stjerne.
Real Madrids Eden Hazard forlod fredag den belgiske landsholdslejr og lørdag fulgte Chelsea-angriberen Romelu Lukaku trop.
– Romelu Lukaku lider af muskeltræthed – ligesom Eden Hazard. De er ikke den bedste forfatning til at spille. De forlader landsholdslejren på grund af disse problemer. Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage, lyder de fra den belgiske landstræner Roberto Martinez ifølge journalisten Fabrizio Romano.
Belgien førte 2-0 over Frankrig i semifinalen, men måtte i sidste ende se sig besejret med 2-3.