Dansk Fodbold

Hjulmand stiller i stærkeste opstilling

Landstræner Kasper Hjulmand har ikke tænkt sig at spare spillere i lørdagens kamp mod Moldova, hvor han stiller med stort set stærkeste opstilling.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sidst Danmark mødte Moldova var der plads til en del spillere, der ikke normalt er at finde i Danmarks startopstilling.

Det gik som bekendt ganske fint, da Danmark slap fra kampen med en sejr på hele 8-0.

Gik man så og troede, at landstræner Kasper Hjulmand ville prøve med noget af det samme til lørdagens kamp mod selvsamme modstander, ja så kan man godt tro om. Hjulmand stiller i noget der minder om stærkeste opstilling:

Kasper Schmeichel
Simon Kjær
Joakim Mæhle
Andreas Christensen
Thomas Delaney
Andreas Skov Olsen
Mikkel Damsgaard
Christian Nørgaard
Daniel Wass
Yussuf Poulsen
Pierre-Emile Højbjerg.

I forhold til sidste landskamp, hvor Danmark slog Israel 5-0 hjemme i Parken, er det således kun Joachim Andersen, der denne gang må tage plads på bænken, mens Brentfords Christian Nørgaard overtager hans plads i startformationen.

Kasper Schmeichel spiller sin kamp nummer 75 i aftenens kamp, mens Simon Kjær med sin landskamp nummer 116 så småt begynder at nærmes sig Peter Schmeichels landskampsrekord på 129 landskampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P