
Frankrig må undvære midtbanespiller i Nations League finalen
Den franske landsholdsspiller Adrien Rabiot går glip af søndagens finale i Nations League, da han har fået konstateret Covid 19.

Adrien Rabiot rejser ikke med det franske landsholds til søndagens finale af Nations League. Foto: Ritzau Scanpix / FRANCK FIFE / AFP
Søndag aften kan det franske landshold ikke råde over midtbanespilleren, Adrien Rabiot, når de møder Spanien i finalen af Nations League.
Juventus-spilleren har indgivet en positiv Covid19-test. Det meddeler det franske fodboldforbund lørdag. Rabiot skal i isolation og rejser ikke med det franske landshold til Milano, hvor finalen skal spilles. Der bliver ikke udtaget en afløser for Rabiot.
Finalen i Nations League spilles klokken 20.45 søndag aften.