3F Superligaen

Eric Kahl i AGF: Det er virkelig et step up for mig

Eric Kahl blev hentet til AGF i sommer med et prisskilt på 11 millioner danske kroner. En solid betaling for en venstreback, men det bekymrer ikke Erik Kahl, der er imponeret over niveauet i AGF.

AGF-spiller, Eric Kahl, håber på at komme til at spille på det svenske A-landshold
Erik Kahl håber på, at han en dag bliver udtaget til det svenske A-landshold. Foto: Ritzau Scanpix

Eric Kahl har spillet ni superligakampe for AGF og scoret to mål i den hvide trøje.

En god statistik for en venstreback hvor den 20-årige svensker også har en del at leve op til som arvtager for Casper Højer Nielsen.

AGF betalte AIK Stockholm 11 millioner for den svenske U21-landsholdsspiller, men et så højt prisskilt lægger ikke ekstra pres på Kahl, der er imponeret over niveauet i Århus.

– For at være helt ærlig, så bekymrer jeg mig ikke om det. Jeg er kommet her for at udvikle mig. Jeg er glad for at være i AGF og kan forhåbentlig tage endnu et step i i min karriere.

– Der er et højt niveau her. Alle spillere er gode her. De sætter høje standarder i AGF. Uanset hvad vi gør, så sætter de høje standarder i AGF – også højere end jeg var vant til i Sverige. Det er virkelig et step up for mig, sagde Eric Kahl til campo.dk, inden han rejste med det svenske U21-landshold til kampene mod Montenegro og Mexico.

Kampen mod Montenegro blev spillet fredag aften, og Kahl håber på, at næste skridt bliver en udtagelse til A-landsholdet. 

– Vi må se. Min drøm har altid været at spille i Champions League, og det vil også være en stor ære at blive udtaget til landsholdet. Jeg er stadig ung og skal være tålmodig, det ved jeg godt. Men det er en stor drøm at blive udtaget til at spille i din gule og blå trøje, siger Kahl.

Læs også: Forsikringsselskab har købt AGF-kamp og vil fylde stadion

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P