International Fodbold

Tyskland tæt på at snuble mod Rumænien

Tysk pasningsspil kørte rumænere trætte, da de ellers var tætte på at få point med hjem fra Hamborg.

Leon Goretzka Tyskland og Rumænien
Leon Goretzka blev ubevidst oplægger til Thomas Müllers sejrsmål, da et hovedstød fandt vej til bagerste stolpe. Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tyskland tog fredag aften imod Rumænien, i en kamp som ikke var præget af storspil fra nogen af de to hold. Tyskerne dominerede pasningsspillet, og spillede sig frem til flest chancer, til gengæld var tyskerne meget uskarpe. I stærk kontrast til tyskernes uskarphed kunne Gheorge Hagis søn Ianis Hagi efter en lækkerbisken af en dribletur sætte en stiv tå på bolden og bringe rumænerne foran.

De hvidklædte tyskere fortsatte den store dominans i både boldbesiddelse og afslutninger, men spilovertaget gav først pote i anden halvleg, efter de mange kilometer for alvor havde sat sig i de rumænske ben. Her kunne Serge Gnabry først udligne, inden Thomas Müller efter et hjørnespark kunne afgøre kampen med scoringen til 2-1.

Rumænien var i slutningen af kampen løbet tør for energi, da tyskerne havde 73% af boldbesiddelsen igennem kampen. Derfor kom der aldrig det store pres ned mod tyskernes mål.

Tyskland er Danmarks direkte konkurrent i kapløbet om at blive først kvalificerede hold til VM. Med aftenens sejr skal tyskerne bruge en sejr når de møder Nordmakedonien mandag, mens Armenien skal smide point mod Rumænien.

Såfremt et af resultaterne glipper, kan Danmark med sejre i kampen lørdag mod Moldova og tirsdagens kamp mod Østrig blive det første landshold der kvalificerer sig. Danmark har aldrig før kvalificeret sig som en af de første ti nationer.

Læs også: Brand på nationalstadion får ingen indflydelse på Andorra-England

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P