Dansk Fodbold

U21-landsholdet sikrer kneben sejr over skotterne

Det danske U21-landshold mødte torsdag aften Skotland på udebane. Her lykkedes det de unge danskere at vinde knebent med 0-1.

Danmarks U21-landsholdet
Danmarks U21-landshold i aktion mod Skotland. Andrew Milligan/PA Images/Ritzau Scanpix.

Torsdag aften skulle Danmarks U21-landshold spille mod Skotland på udebane. Her skulle de danske drenge følge op på 0-1 sejren over Kazakhstan fra den første gruppekamp.

Det danske U21-landshold kom fremragende fra start, hvor man allerede efter 13 minutters spil kom foran 0-1 på mål af FC Midtjyllands stjernefrø Gustav Isaksen.

Resten af første halvleg fortsatte med flere gode angreb, hvor de unge danskere i flere omgange væltede i omstillinger, der med mere skarphed kunne have resulteret i mål.

Anden halvleg bød på en mere lige affære chancemæssigt, hvor ingen af de to U21-landshold rigtig kom frem til de store chancer.

Tæt på var det dog, da skotterne kort inde i anden halvlegs tillægstids var ved at score. Men heldigvis for Danmark stod Mads Hermansen det rigtige sted og kunne redde det skotske forsøg.

Mere skete der ikke og dermed lykkedes det U21-landsholdet at hente deres anden 0-1 sejr på to kampe. Dermed lægger dig sig side om side med Belgien på førstepladsen i U21-EMs kvalifikationens Gruppe I.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P