Tidligere Manchester United-målmand tæt på italiensk oprykker
Serie A-klubben Venezia er ifølge Sky Sport Italia tæt på at hente den argentinske målmand Sergio Romero.
Denne sommer forlod den 34-årige argentinske målmand Sergio Romero Manchester United, da han havde kontraktudløb. Siden er det ikke lykkedes ham at finde en ny klub.
Nu ser det dog ud til, at Romero snart kan melde nyt ud om fremtiden. Sky Sport Italia hævder nemlig, at den argentinske målmand er nået til enighed med Serie A-oprykkeren Venezia om en etårig aftale med option på yderligere et år.
Læs også: Medie: Manchester United-stjerne klar på at forlænge
Sergio Romero nåede at få 61 kampe for Manchester United, som han repræsenterede fra 2015. Han har desuden 91 landskampe på CV’et for det argentiske landshold.
Læs også: Holdkammerat roser: Tilbagevendt Rashford ser skarp ud