International Fodbold

Stor forvirring hos Tuchel: Reece James er blevet indlemmet i Englands-trup

En landsholdsudtagelse af Reece James har skabt virak i Chelsea-lejren, da højrebacken end ikke er tilbage på træningsbanen endnu efter den skade, han pådrog sig mod Manchester City.

Den engelske landsholdspiller Reece James pådrog sig en skade mod de lyseblå fra Manchester i weekenden. Foto: Ben Stansall AFP/Ritzau Scanpix

Den 21-årige højreback Reece James er i gang med genoptræningen efter sin skade mod Manchester City, men det har ikke forhindret Gareth Southgate i at udtage ham til Englands næste VM-kvalifikationskampe.

Det har skabt forvirring hos Chelsea-træneren, der på humoristisk vis fortæller, at Reece James er i gang med genoptræningen i poolen, hvorfor han troede udtagelsen var til vandpolo-landsholdet.

– Jeg var en smule overrasket over, at han er udtaget til det engelske landshold. Min seneste information fra lægestaben var, at han ikke kommer til at spille, så der må være tale om en misforståelse, siger den karismatiske tyske træner.

Ifølge bossen for The Blues, skal den engelske landstræner altså ikke hænge sin hat på, at James kommer i betragtning til at spille.

Englænderne møder Andorra og Ungarn i næste uge i kvalifikationen til VM.

Læs også: Kasper Dolberg er er blevet sin skade kvit

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P