
Solskjær: Rashford trænede fuldt med
Ole Gunnar Solskjær har fortalt, at Marcus Rashford så småt er ved at være klar igen. Fredag trænede den engelske angriber med for fuld drøn.

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær havde på fredagens pressemøde forud for Premier League-kampen mod Everton lørdag godt nyt omkring Marcus Rashfords tilstand.
– Marcus trænede fuldt med i dag for første gang med kontakt. Der var et par glidende tacklinger mod ham, og han virkede okay, hvilket var godt at se, sagde United-manageren på fredagens pressemøde, inden han satte et par ord om et snarligt comeback.
– Hvis hans skulder kan tage imod kontakt nu, burde han være klar efter landskampspausen.
Marcus Rashford har ikke været på banen siden Englands EM-nederlag til Italien den 11. juli, hvor han efterfølgende blev opereret i skulderen.
Læs også: Rafael Benítez: Mangler store profiler mod Manchester United
Kampen mellem Manchester United og Everton starter lørdag klokken 13:30 og kan følges på TV3+ og Viaplay.