OB sætter rekord og sender Vejle til tælling efter 1. halvleg
Det har været en decideret mareridtstart for Vejle, der er nede med hele 4-0 ved pausen mod OB.
Vejle rider på en bølge af dårligdom, og de stribede fra OB har ikke i sinde at hjælpe dem på rette køl. De fører nemlig 4-0 ved pausen.
Vejle-spillerne er frustrerede og det sætter deres venstreback et par ord på:
– Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Det er simpelthent ikke godt nok, vi mister bolden hele tiden og skaber intet, fortæller den færøske Vejle-spiller Viljornur Davidsen til TV3 Sport i pauseteen.
Glæden var af naturlige grunde helt anderledes i OB-lejren, hvor anføreren satte et par ord på de første 45 minutter:
– Det er fedt. Vi har følelsen af at vi kan komme til store chancer hele tiden, så vi skal bare blive ved med at køre på, siger målscoren Jens Jacob Thomassen til TV3 Sport.
Læs også: Rekordernes aften i Odense: Happy hour på både mål og øl, da de stribede ydmygede Vejle med 6-0