
Roma-præsident: Vi har taget skade af dommerpræstationer
José Mourinho var efter kampens dommer, da Roma tabte 3-2 til Lazio i weekenden. Nu følger klubbens præsident trop.

I weekendens Rom-derby måtte José Mourinho undvære sin anfører Lorenzo Pellegrini, da han havde karantæne. Roma-mandskabet faldt til Lazio, og det er der en simpel årsag til, hvis du spørger klubbens præsident.
– Roma ignorerer ikke resultaterne, men i vores seneste to kampe har vi set vidt forskellige linjer fra dommerne i to lignende situationer. Den store forskel i dommerlinjen har skadet klubben, siger Romas præsident, Tiago Pinto til Football Italia.
Lorenzo Pellegrini har i dag anførerbindet på igen, da romerne gæster upåagtede Zorya i Conference League. Efter 15 minutter har Roma allerede bragt sig foran 1-0.
Læs også: Mourinho efter nederlag i lokalderby: VAR og dommeren var ikke på niveau