Arteta: Vi har været heldige med omfanget af Xhakas skade
Arsenal har fået vendt skuden og senest på hjemmebane mod rivalerne Tottenham Hotspur vandt The Gunners med 3-1. Men det var ikke uden omkostninger. Anfører Granit Xhaka udgik med en knæskade. Manager Arteta er dog glad for, at skadens omfang ikke er større.
Arsenal må undvære sin anfører, Granit Xhaka i godt og vel tre måneder. Ikke optimalt for holdet, der stadig kæmper for at komme opad i Premier League tabellen.
Alligevel kan manager Mikel Arteta godt se det positive i de undersøgelser, klubbens lægestab har lavet på midtbanespilleren. Meldinger der holder schweizeren ude i tre måneder.
– Det er, hvad det er. Hans mentalitet er i top. Han ved, hvad han skal gøre, og forhåbentlig kan han slippe for operation, hvilket vil være vigtigt. Og derefter er det om at klargøre sig mest muligt.
– Han er et kæmpe tab, men vi vil forsøge at holde ham tæt til holdet. Det er den første store skade, han har haft, og han vil udvikle sig på andre områder i den kommende periode. Det er selvfølgelig en alvorlig skade, men den kunne have været endnu værre, siger Arteta.
29-årige Granit Xhaka har været i Arsenal siden 2016 og har spillet 165 Premier League kampe for klubben, der lige nu ligger nummer 10 i Premier League.