Premier League

Thierry Henry: Spotify-ejers interesse i at købe Arsenal er der stadig

Daniel Ek, stifter af Spotify, har tidligere forsøgt sig med at købe Arsenal af de nuværende ejere – uden succes. Men han har ikke givet op, forsikrer Thierry Henry, der også er med i processen omkring købet.

Arsenal FC kan være på vej til at blive købt af rigmanden Daniel Ek
Arsenal havde stor succes i weekenden, og svenske Daniel Ek har stadig tænkt sig at købe klubben. Foto: Ritzau Scanpix

Arsenal-legenderne, Thierry Henry og Dennis Bergkamp, bakker begge op om svenske Daniel Eks forsøg på at købe Arsenal FC.

Den svenske rigmand, der står bag musiktjenesten Spotify, har tidligere afleveret et bud på Arsenal, men har endnu tilgode at høre fra de nuværende ejere.

Det er Kroenke familien, der ejer Arsenal lige nu, og de er mildest talt ikke populære i det nordlige London.

– For at lave en handel, kræver det jo, at vi får et svar fra den anden side. Det har vi ikke fået endnu, men vi er kommet for at blive, siger Henry til Sky Sports om processen, hvor Daniel Ek før sommeren afleverede et tilbud på 1,8 milliarder britiske pund.

Den svenske rigmand er angiveligt god for 3,9 milliard dollars, så han render ikke tør for penge lige med det samme, og trioen føler sig overbevist om, at et køb af klubben, nok skal lykkes.

– Der er ikke en dialog lige nu, og jeg føler det kommer til at blive en lang proces. Hvor lang, det ved jeg ikke lige nu.

Daniel Ek og Thierry Henry så Arsenal-kampen sammen i weekenden, hvor The Gunners slog Tottenham Hotspur med 3-1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P