
Sygdomsramt Chelsea-stjerne misser to kampe
N'Golo Kanté er blevet syg, hvilket holder ham ude af stand til at spille Chelseas to næste kampe mod Juventus og Southampton.

N’Golo Kanté er en yderst vigtig brik på Thomas Tuchels Chelsea-mandskab. Dog må den tyske manager undvære sin hårdtarbejdende franskmand i de næste to kampe på grund af sygdom. Det melder mediet Goal, der dog ikke melder, hvad han præcis fejler.
Dermed må Chelsea sætte sin lid til andre midtbanespillere i opgørene mod Juventus i Champions League onsdag aften og mod Southampton i Premier League på lørdag.
Læs også: Lionel Messi meldt klar til Champions League-brag
Efter disse kampe venter der en landskampspause, hvor N’Golo Kanté også skulle være yderst tvivlsom til. Her skal Frankrig møde Belgien i semifinalen i UEFA Nations League den 7. oktober.