Liverpool-stjerne misser kampen mod FC Porto
Liverpool spiller tirsdag aften ude mod FC Porto i Champions League. Her må det engelske mandskab dog undvære Trent Alexander-Arnold, som ikke er rejst med resten af truppen til Portugal.
Liverpool skal tirsdag aften forsøge at sikre sig tre point i Champions League-gruppespillet, hvor man møder FC Porto på udebane. Dog må det engelske mandskab undvære en af holdets helt store defensive profiler, idet højrebacken Trent Alexander-Arnold ikke er rejst med resten af Liverpool-truppen til Portugal mandag aften. Det skriver Liverpool Echo.
Ifølge lokalavisen kan det også betyde, at Liverpool-backen er tvivlsom til søndagens Premier League-brag mod Manchester City på Anfield.
Trent Alexander-Arnold fik senest 90 minutter i lørdags, da Liverpool på udebane spillede 3-3 mod Brentford.
Læs også: Klopp om CL-modstander: Vi skal møde et tophold
Kampen mellem FC Porto og Liverpool fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21 og kan følges på TV3 Sport og Viaplay.
Læs også: AC Milan-træner om Simon Kjær: Måske er han med mod Atlético Madrid