3F Superligaen

Peter Sørensen efter Vejle-nederlag: Vi laver nogle forfærdelige fejl

Vejle Boldklub tabte 4-2 hjemme mod Silkeborg IF søndag aften, og holdets cheftræner, Peter Sørensen, var langt fra tilfreds med holdets forsvarsspil.

Vejles forsvarsspil var i store periode alt for dårligt, erkendte cheftræner Peter Sørensen efter kampen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub lukkede fire mål ind søndag aften, heraf de tre af dem på blot 11 minutter, hvor Vejle Boldklubs forsvar i flere situationer så helt fejlplaceret ud.

Og holdets forsvarsspillere fik da heller ikke mange roser med på vejen af cheftræner Peter Sørensen efter kampen.  

– Vi giver nogle mål meget meget let væk. Der er i hvert fald tre mål, som er virkelig dårlig forsvarsspil. Og måske også mere end tre. Og på trods af det, har vi faktisk muligheder for at komme på 3-3. Vi kunne have scoret til 3-3, lige før de scorer til 4-2, lød det fra Peter Sørensen umiddelbart efter kampen til TV3 Sport.

Vejle har i sæsonens første ti kampe lukket 23 mål ind, mens de kun har formået af score syv, og i næste spillerunde inden landskampspausen møder holdet OB på udebane.

Og Peter Sørensen skal hjem og se video nu, inden han hurtigst muligt skal forsøge at rette op på forsvarsspillet.

– Vi laver nogle forfærdelige fejl, og umiddelbart ser det også meget skævt ud. Umiddelbart ligner det fejl, jeg ikke har set dem begå tidligere, og når man tillader modstanderene at score, som vi gjorde i dag, så er det selvfølgelig skuffende, sluttede cheftræneren til tv-kanalen.

Du kan se stillingen i Superligaen her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P