Serie A

Dybalas Serie A-mål nummer 90 var med til at slå Sampdoria-brikken hjem

Hverken Juventus eller Sampdoria har fået den bedste start i indeværende sæson. De var inden dagens opgør placeret side om side med fem spillede kampe og fem point til følge. De zebrastribede havde en lille argentiner, der var med til at sikre alle tre point.

Dybala måtte kort efter sin scoring til 1-0 forlade banen med en skade. Foto: Alberto Pizzoli AFP/Ritzau Scanpix

Begge hold havde inden dagens opgør spillet fem kampe hver og hevet fem point hjem.

Kampen startede med Juventus dominans og efter små 10 minutters spil, fik stjerneangriberen, Paolo Dybala, sparket den i kassen til 1-0 på et hårdt fladt skud i højre målhjørne. Målet var desuden argentinerens Serie A-mål nummer 90 i karrieren.

Læs også: Zlatan mindes afdød kirurg: Jeg spiller kun på grund af ham

Den argentinske goalgetter måtte dog kort derefter forlade banen i gråd med en skade. Men Juventus holdte trykket på gæsterne fra Sampdoria, og det førte til et straffespark, som Leonardo Bonucci udnyttede kynisk til stillingen 2-0.

Kort før pausen fik udebaneholdet dog reduceret til 2-1 med mål fra den tidligere Southampton-spiller Maya Yoshida.

I 2. halvleg fik Juventus udbygget føringen på mål fra Manuel Locatelli.

To minutter efter kom danske Mikkel Damsgaard på banen, men ‘Damsinho’ og Sampdoria formåede ikke at vende skuden helt, selvom Candreva fik reduceret til 3-2, og derfor endte de zebrastribede med at hapse alle tre point.

Med Juventus’ blot anden sæsonsejr i bagagen, rykker Torino-klubben op på en foreløbig 9. plads, mens Sampdoria rykker ned på en 14. plads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P