
Damsgaards Sampdoria på svær udebanemission i Torino
Mikkel Damsgaard er med i Sampdorias trup, når de søndag middag gæster Juventus. En svær opgave på papiret, selvom hjemmeholdet 'Le Zebre' ikke har fået den bedste sæsonstart.

Fem kampe, fem point. Det er den korte version af, hvordan både Juventus’ og Sampdoria’s sæsonstart har været. Ikke prangende, men heller ikke miserabelt.
I dag tørner de to klubber så sammen på Allianz Stadium i Torino, hvor Mikkel Damsgaard & co. skal bide skeer med en på papiret svær modstander. Et Juventus-hold som Sampdoria ikke har formået at slå sinden 2013, hvor det blev til en 2-1 sejr. Her var det den nuværende PSG-profil, Mauro Icardi, der scorede dobbelt og blev matchvinder.
Den danske Ronaldinho, populært kaldt ‘Damsinho’, er at finde i truppen til dagens opgør.
Kampen blæses i gang kl. 12:30 og kan ses på TV2 Sport X.