Serie A

Zlatan Ibrahimovic: Jeg troede ikke mine egne ører

Da Zlatan Ibrahimovic vendte tilbage til Milan, var han overrasket over antallet af spillere, der havde spillet i Champions League. Han troede faktisk, at det var en joke, da kun to rakte hånden op til spørgsmålet.

Den svenske veteranangriber var overrasket over, hvor få Milan-spillere, der havde Champions League erfaring. Foto: Isabella Bonotto AFP/Ritzau Scanpix

Da den snart 40-årige – og særdeles karismatiske angriber – Zlatan Ibrahimovic, vendte tilbage til A.C. Milan sidste år, var der særligt et spørgsmål til holdkammeraterne, han fik et overraskende svar på.

Han spurgte nemlig sine medspillere i omklædningsrummet, hvor mange der havde deltaget i Champions League før:

– Kun to rakte deres hånd op. Jeg troede det var en stor joke, fortæller han til Football Italia.

Zlatan Ibrahimovic havde i mellemtiden glemt alt om, at det på daværende tidspunkt var hele syv sæsoner siden, at den stolte Milano-klub senest havde spillet med Champions League-emblemet på ærmet.

I år lykkedes det så for traditionsklubben at kvalificere sig for første gang i otte år. Og ulige Zlatans normale hang til at tage alt æren selv, erklærer han faktisk præstationen som en teamindsats:

– Sidste år var vi tæt på at vinde mesterskabet i Serie A, mens vi fik kvalificeret os til Champions League i år. Den præstation er takket været hele holdet, afslutter han.

Læs også: AC Milan-træner vil have indført basketball-regler i fodbold

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P