Luke Shaw måtte forlade banen med skade
Manchester United møder Aston Villa på Old Trafford, hvor der ved pausen står 0-0. Efter 34 minutters spil måtte venstrebacken, Luke Shaw, forlade banen med en skade.
Luke Shaw har spillet samtlige minutter for The Red Devils i indeværende sæson, men efter blot 34 minutters kamp mod Aston Villa måtte han forlade banen skadet.
Manchester United har ellers fået en god start i denne Premier League-sæson, som blandt andet er takket været den engelske venstreback, Luke Shaw, der indtil i dag har spillet i alle kampene.
Ole Gunnar Solskjær valgte at sætte portugisiske Diogo Dalot ind som erstatning for Shaw i opgøret mod Aston Villa, som i skrivende stund fortsat er målløst – trods hjemmebaneholdets spilovertag.