Europæisk Fodbold

Dolberg misser endnu en Nice-kamp

Kasper Dolberg var fraværende, da OGC Nice onsdag tabte sæsonens første ligakamp på udebane mod Lorient, og hvis det er en tendens, så er der dårlige nyheder for Nice.

Dolberg måtte udgå af Nices kamp mod Monaco efter et slag på sit venstre knæ. Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg har været lidt inde og ude af både landshold og klubhold siden afslutningen på sidste sæson, og det var håbet, at han kunne blive klar til Nices kamp i weekenden.

Her skal mandskabet fra Provence nemlig op mod bundholdet Saint Etienne, men det bliver desværre uden danskeren på banen.

– Han trænede selvstændigt torsdag, og det så godt ud, men så snart han deltog i den tekniske og taktiske del, var der bevægelser, der fremprovokerede smerter. Han gjorde et forsøg. Desværre er kampen om under 48 timer, og han vil derfor ikke være i truppen, siger Nice-træner Christophe Galtier.

Kasper Dolberg udgik i Nices kamp mod AS Monaco i sidste weekend, og onsdag missede han kampen mod Lorient.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P