Solskjær bekræfter: Tilbage i truppen efter 604 dage
Et sandt skadeshelvede kan så småt være overstået for evigt uheldige Phil Jones, der efter mere en halvandet år udenfor fodboldbanen nu atter vil være at finde i Manchester Uniteds trup.
Manchester United møder onsdag West Ham for anden gang på fire dage, men ikke alt vil være, som da Ole Gunnar Solskjærs tropper søndag slog David Moyes’ ditto.
I modsætning til søndagens Premier League-opgør på London Stadium er der nemlig tale om en kamp i Carabao Cuppens 1/16-finale, som skal spilles på Old Trafford i Manchester, men ikke kun de ydre rammer vil være ændret.
I Manchester Uniteds trup er der nemlig blevet plads til forsvarsspilleren Phil Jones, der ikke har været i spil for sin klub, siden han den 26 januar 2020 scorede i 6-0 sejren over Tranmere Rovers i FA Cuppens fjerde runde.
– Jeg er så glad på Phils vegne. Han har gennemført to hele kampe for U23-holdet, spillet nogle minutter bag lukkede døre, og der har ikke været noget i vejen med hans knæ. Han har virkelig arbejdet hårdt, lyder det fra Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær, der kun har ros til overs for den 29-årige englænder.
– Han har været så flittig og professionel; Ingen dikkedarer og ingen sociale medier. Jeg er af den gamle skole, jeg kan godt lide sådanne spillere. Han fokuserer bare på én ting og fokuserer på udfordringerne og nu er han tilbage. Han vil være i truppen. Det er en god dag for ham og for us, og det er noget han har fortjent, lyder det videre fra Solskjær.
Også brasilianske Alex Telles vender tilbage til United-truppen efter en kortere skadespause, ligesom Solskjær har bekræftet, at Jesse Lingard kommer til at starte inde i kampen mod sin tidligere arbejdsgiver.