3F Superligaen

SønderjyskE-chef: De ser ud som om de har spillet sammen i et år

SønderjyskE har fået en svær start på Superligaen i denne sæson, men i weekenden lykkedes det for de lyseblå sønderjyder at score i overtiden og hive en sejr hjem mod Brøndby. Og så fik de et clean sheet, hvilket får klubbens cheftræner til at rose forsvaret.

Søren Reese og SønderjyskE skal møde AGF i Superligaen i næste weekend
SønderjyskE's nye forsvarsspiller, Søren Reese, kan nok godt gøre støvlerne klar til næste weekends kamp mod AGF. Foto: Ritzau Scanpix

SønderjyskE har kun fået to sejre i denne sæson i Superligaen og har kun scoret fem mål, og den svære sæsonstart har givet panderynker i Sønderjylland.

I weekenden lykkedes det dog for SønderjyskE at tage alle tre point mod de danske mestre fra Brøndby IF på blandt andet et heldigt mål i overtiden. Sejren får dog også cheftræner, Michael Borris, til at kigge på spillet i forsvaret, der er opadgående igen.

– Jeg er glad for, at vi fik Reese ind sent i transfervinduet. Duplexe gør det hele godt. Men Reese og Gartenmann ser ud, som om de har spillet sammen i et år. Så det er lidt mere stabilt, sagde Michael Boris til JyskeVestkysten.

SønderjyskE’s camerounianske forsvarspiller, Duplexe Tchamba, var ikke klar til at spille i weekenden, da han i forbindelse med en landsholdssamling har haft svært ved at komme ud af landet og tilbage til Danmark.

Og nu kan han risikere at vende hjem til en plads på bænken. I hvert fald ser forsvaret ud til at være landet stabilt.

– Alle har en chance, og alle har fået en chance. Jeg må tale med spillerne om, hvad der ser bedst ud. Jeg må tale med Gartenmann om det, han er en vigtig spiller for mig. Om hvad han føler er bedst, siger SønderjyskE’s cheftræner, der dog starter med Tchamba i forsvaret i midtugens pokalkamp mod B1913.

SønderjyskE’s næste opgave i Superligaen er AGF på udebane i den kommende weekend.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P