Dansk Fodbold

AaB’s balkanduo: Vi har en god forståelse for hinanden

AaB har forud for denne sæson hentet både nordmakedonske Aleksandar Trajkovski og serbiske Milan Makaric til sin offensiv, og duoen fra det tidligere Jugoslavien fik for første gang lov til at starte sammen på banen, da AaB tirsdag slog Lyngby i Sydbank Pokalen.

Aleksandar Trajkovski har fået korte indhop i AaB's seneste to superligakampe, men tirsdag blev det til fuld tid i Sydbank Pokalen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med knæskaden til Lukas Andersen og farvellet til hollandske Tom van Weert var AaB denne sommer nødt til at kigge sig om efter nyt blod til offensiven.

Kikkerten blev peget mod det tidligere Jugoslavien, hvor den serbiske angriber Milan Makaric og nordmakedonske Aleksandar Trajkovski blev hentet ind på henholdsvis en aftale til 2025 og en lejeaftale for resten af sæsonen.

Tirsdag aften startede de begge på banen, da de var med til at sende Lyngby ud af pokalturneringen, og det var umiddelbart en stor succes.

– Vi taler samme sprog, og vi har en god forståelse for hinanden. Det her var vores første kamp sammen, og jeg håber, der kommer mange flere, siger Aleksandar Trajkovski til Nordjyske.

Mens Aleksandar Trajkovski lagde op til AaB’s første mål, som norske Iver Fossum fik dirigeret ind med ryggen, fordoblede Milan Makaric efter en halv times spil for Nordjyderne, der endte med at vinde kampen 0-4.

Mens Trajkovski spillede hele kampen, blev Makaric skiftet ud i pausen til fordel for Tim Prica, som i øvrigt også har rødder på Balkan. Hans farfar er nemlig serber, mens hans farmor er fra Kroatien. Om også Prica taler samme sprog som de to andre offensivprofiler, melder historien ingenting om.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P