SønderjyskE sænkede de danske mestre – henter tre vigtige point i overtiden
Det lignede længe en målløs forestilling, da SønderjyskE hjemme tog imod Brøndby IF. Efter 90 minutter var stillingen stadig 0-0, men i overtiden sikrede Abdulrahman Taiwo SønderjyskE tre point med et kluddermål af rang.
Det blev en taktisk forestilling i eftermiddagens sene superligakamp mellem SønderjyskE og Brøndby IF, da kampen stod 0-0 efter 90 minutters spil. Det nåede SønderjyskEs Abdulrahman Taiwo dog at få lavet om på, da han med en scoring til 1-0 sikrede SønderjyskE deres anden sæsonsejr.
SønderjyskE og Brøndby IF ligger efter aftenens resultat a point med hinanden i den kedelige ende af Superligaen.
Det er efter de første ni kampe i denne superligasæson blot blevet til én enkelt sejr til Brøndby, hele fem uafgjorte resultater og tre nederlag.
Læs også: FCN-træner: Jeg er stærkt utilfreds