
Brighton fortsætter imponerende Premier League-start
Brighton, der sidste Premier League-sæson endte på 16. pladsen, ligger efter lørdagens 2-1 sejr over Leicester på en overraskende tredjeplads i denne sæson af Premier League.

Heller ikke Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaards Leicester City kunne i lørdagens Premier League-opgør stoppe Brightons imponerende start, da Brighton hjemme besejrede Leicester 2-1.
Brighton ligger med dagens sejr på en imponerende tredjeplads i Premier League, hvor kun Liverpool og Manchester United har gjort det bedre efter sæsonens første fem kampe.
Leicester havde dog bolden i net hele to gange i anden halvleg, hvor Brighton for alvor var presset i knæ, men begge gange blev målet underkendt efter gennemsyn i VAR.
Brighton har stadig kun tabt én enkelt Premier League-kamp i sæsonen med 0-2 nederlaget til Everton.
Brighton har mulighed for at fortsætte de gode takter, når de på næste mandag skal møde Crystal Palace i en svær udekamp.
Læs også: Ronaldo nettede nok engang i United-sejr