Serie A

Kolde kyniske Atalanta sænker Serie A-bundprop

Salernitana tog lørdag aften imod Joakim Mæhle og Atalanta på Stadio Arechi. Et Atalanta-hold som så brugte ud efter deres Champions League opgør i midtugen.

Rafael Toloi spillede hele kampen i det centrale forsvar hos Atalanta. Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Salernitana spillede lørdag en flot kamp, og var flere gange tætte på Atalantas mål. Et stolpeskud i hver halvleg og en defensiv som holdt Atalanta væk fra chancer, så ud til at bringe oprykkerne deres første point.

Atalanta havde ikke det store at byde på i kampens første 75 minutter, men efter elegance og lækre driblinger fra Josip Ilicic på kanten af feltet, og en hurtig vending og afslutning fra Duvan Zapata i det lille felt, lå bolden pludselig i Salernitanas mål. I det sidste kvarter var det to trætte hold på banen, og kampen endte ufortjent 0-1.

Joakim Mæhle spillede hele kampen for Atalanta uden at gøre det store væsen af sig.

Salernitana er fortsat uden point efter nederlag i de første fire kampe, mens Atalanta ligger på syvendepladsen, lige udenfor de europæiske pladser.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P