Premier League

Joachim Andersen stortrives i Premier League

Den danske Premier League-spiller, Joachim Andersen, er glad for den spilletid han får i verdens mest eksponerede liga, hvor han tørner ud for Patrick Viera's Crystal Palace.

Joachim Andersen er glad for at spille i den engelske Premier League, hvor han har fået stor tillid i hans nye klub, Crystal Palace. Foto: Ian Walton Reuters/Ritzau Scanpix

I Crystal Palace har Joachim Andersen fundet sig godt til rette, hvor han har spillet i samtlige kampe for den nye ikoniske træner, Patrick Viera.

Den danske stopper fortæller til Ritzau, at han kan mærke et større pres på banen, når han spiller i Premier League, hvor opmærksomheden for omverdenen tilmed er en faktor:

– Det er den mest konkurrencedygtige liga. Alle hold er stærke og virkelig svære at slå, så man er nødt til at være på tæerne i hver eneste kamp, understreger Andersen og supplerer:

– Derudover er opmærksomheden på ligaen enorm i forhold til de andre ligaer, jeg har prøvet. Jeg må bare sige, at jeg elsker livet her og min fodbold. Jeg er en glad mand, forklarer den danske landsholdsspiller.

Joachim Andersen, har efterhånden et bredt CV, der blandt andet tæller Twente, Sampdoria og Lyon, mens han i sidste sæson var udlejet til den daværende Premier League-klub Fulham. På landsholdet har han repræsenteret alle U-landsholds, pånær U19, mens han har rundet sine første 10 kampe på det danske A-landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P