Europæisk Fodbold

FC Midtjylland måtte nøjes med remis efter tilfældig bulgarsk scoring

FC Midtjylland kom blæsende fra start i kampen mod det bulgarske mesterhold fra Ludogorets, da Gustav Isaksen lynede. Men det rakte ikke til mere end ét enkelt point.

Det blev til uafgjort mellem FC Midtjylland og Ludogorets i torsdagens Europa League-kamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau.

For tredje gang i FC Midtjyllands historie stod der europæisk gruppespil på tapetet, da midtjyderne tog imod det tifoldige bulgarske mesterhold, Ludogorets, torsdag aften på MCH Arena.

Til kampen måtte FC Midtjylland undvære den skadede førstemålmand Jonas Lössl, mens det nye brasilianske rekordindkøb Marrony fortsat måtte se til fra tribunen.

Men den nye angriber skulle ikke se til ret længe fra lægterne, før drømmestarten blev en realitet for hjemmeholdet. Kampen startede nemlig forrygende ud med en tidlig føring til midtjyderne, da unge Gustav Isaksen – på Evander’s fornemme assists – stangende den ind efter blot tre minutter.

I de efterfølgende 25 minutter sad hjemmeholdet både på bolden og havde de største chancer, men det forhindrede ikke Ludogorets’ Kiril Despodov i at score på et afrettet indlæg efter 31 minutter.

I anden halvleg var det fortsat midtjyderne der var bedst på bolden, pressede mest og skabte flest chancer. Men lige lidt hjalp det på målscoringstavlen. Alt imens var det bulgarske mesterhold gode til at tage tempoet ud af kampen ved at skabe mange spilstop.

I takt med at luften gik lidt ud af ballonen i forhold til presspillet, intensiteten og chanceskabelsen, fik Ludogorets pakket sig ned, hvorfra de kunne kæmpe sig til ét point på MCH Arena i Herning.

Den næste europæiske modstander for ulvene er portugisiske Braga på udebane d. 30. september. Men allerede på søndag skal de spille i Parken i et vaskeægte topopgør i Superligaen mod F.C. København.

Læs også: Fuldt hus i Parken: FCK-FCM er udsolgt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P