Champions League

Barella: Vi begik for mange fejl i sidste års Champions League

Inters Nicoló Barellla erkender, at Inter i sidste års udgave af Champions League lavede for mange fejl til at nå videre fra gruppespillet. Barella har i denne sæson forhåbninger om, at han for første gang når videre fra gruppespillet med Inter.

Nicolo Barella th. har stadig ikke nået længere end gruppespillet i Champions League med Inter. Foto: Scanpix/Ritzau.

Inters midtbanespiller Nicoló Barella har allerede opnået store resultater i sit 24-årige liv. Han kunne i sidste sæson løfte Serie-A-trofæet for inter for første gang i elleve år, og senere vandt han EM med Italien.

Men Barella har stadig til gode at vise sig frem i Champions League med Inter, som sidste år forlod Champions League-gruppespillet med sølle to point.

Inter tager onsdag aften imod Real Madrid på San Siro, og Barella håber på, at Inter har lært af deres oplevelser fra deres skuffende Champions League-indsats sidste år.

– Vi vil gøre alt for at nå videre fra gruppespillet i år. Vi var uheldige i Champions League sidste år, men vi lavede også alt for mange fejl. Det skal vi forbedre i år. Målet er i første omgang at nå knock-out-fasen i år, fortæller Nicoló Barella til Amazon Prime Italia.

Inter skal ud over Real Madrid møde FC Sheriff og Shakhtar Donetsk i deres Gruppe D.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P