Tidligere Juventus-assistent er ny træner for Hellas Verona
Hellas Verona fyrede tirsdag deres træner Eusebio Di Francesco efter en sløj sæsonstart. Senere samme dag har Hellas Verona ansat den tidligere Juventus-assistent Igor Tudor som cheftræner.
Eusebio Di Francesco nåede blot at stå i spidsen for Hella Verona i tre kampe i Serie-A.
Efter tre nederlag fik Di Francesco tirsdag udstukket en fyreseddel af Hellas Verona, som samme dag har ansat kroatiske Igor Tudor, der tidligere har været assistenttræner for Andrea Pirlo i Juventus det forgangne år.
Igor Tudor er ansat på en kontrakt, der løber sæsonen ud.
Igor Tudor overtager Hellas Verona på 19. pladsen i Serie-A, hvor det kun er Salernitana, der har haft en ringere sæsonstart end Tudors nye klub.
Læs også: Endnu en Serie-A-træner fyret