Europæisk Fodbold

Vincent Kompany: Craig Bellamy lider af depression

Den belgiske Anderlecht-træner, Vincent Kompany, kunne i dag fortælle til mediet HLN, at Craig Bellamy stopper som Anderlechts U21-træner, da han lider af depression.

Craig Bellamy
Craig Bellamy nåede i sin aktive karriere at optræde 78 gange for det walisiske landshold. Foto: mirror.co.uk.

Den tidligere fodboldspiller Craig Bellamy har trukket sig som U21-træner for Anderlecht. Det kunne cheftræneren for Anderlechts førstehold, Vincent Kompany, i dag fortælle det belgiske medie HLN.

Bellamy har de sidste tre år været træner for Anderlechts U21-mandskab, men ifølge den tidligere Manchester City-anfører, Kompany, har han været nødsaget til at fratræde trænerposten.

-Craig (Bellamy, red.) var en unik træner og person for os. Han har været meget vigtig for os i vores udvikling af spillere som (Jeremy) Doku, (Yari) Verschaeren, (Albert) Sambi (Lokonga), og så videre. Men nu er monsteret, ved navn depression, vendt tilbage. Vi er nødt til at give Craig (Bellamy, red.) tid til at komme sig helt. Helbredet er vigtigere end fodbold. Vores dør vil altid være åben for ham, siger Anderlechts-cheftræner, Vincent Kompany, til HLN.

Bellamy nåede som aktiv fodboldspiller at spille 300 Premier League-kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P