
AC Milan overvejer at anmelde racistiske bananråb
I gårsdagens kamp mellem Lazio og AC Milan blev Tiémoué Bakayoko udsat for racisme fra Lazios fans.

Lazios fans er berygtede for deres racistiske tilråb mod modstandernes spillere. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix.
Tiémoué Bakayoko og Lazios fans mødtes første gang tilbage i 2019. Her blev Bakayoko udsat for racistiske tilråb fra tribunen, og i går var den gal igen.
– Denne banan er til Bakayoko, lød det fra Lazios afsnit på tribunen.
Nu overvejer AC Milan at lave en anmeldelse til det italienske fodboldforbund, skriver klubben på Twitter.
I søndagens kamp fik franskmanden blot 13 minutter på banen, mens Zlatan nettede og sikrede AC Milan en 2-0 sejr. Milan har ni point efter tre kampe og topper Serie A.
Læs også: Elliott-bøddel undskylder for tackling