Warming-løse Torino spolerede Ribérys debut
Franck Ribéry debuterede søndag for Salernitana i Serie A. Det blev dog til et nederlag på 4-0 til Torino, der endnu ikke har givet debut til Magnus Warming.
Torino med Magnus Warming på bænken i hele kampen smadrede søndag Salernitana med 4-0. Undervejs i kampen skiftede oprykkerne Franck Ribéry ind til debut, men lige lidt hjalp det.
Andetsteds kunne Udinese med Jens Stryger Larsen i hele kampen nuppe alle tre point og en øjeblikkelig tredjeplads i Serie A, da de besejrede en anden oprykker – nemlig Spezia med 0-1.
Senere i aften skal Simon Kjær – med et muligt comeback til Zlatan Ibrahimovic – spille topkamp mod Lazio, der sammen med Maurizio Sarri har fået en forrygende start på den nye sæson.
Begge mandskaber har maksimumpoint op til det store opgør, der har kick off klokken 18.
Læs også: Landsholdsstjerne udskiftet i Inter-remis