Real Madrid kan igen spille på Bernabéu efter 560 dages venten
Den spanske kongeklub kan efter halvandet års venten igen spille deres hjemmekampe på det ikoniske stadion Santiago Bernabéu.
Real Madrid kan for første gang siden marts 2019 spille foran deres hjemmepublikum på Santiago Bernabéu, men det bliver ikke for fuldt hus.
Real Madrid har det seneste halvandet år måttet spille deres hjemmekampe på ungdomsholdets Castillas stadion med en kapacitet på blot 6.000 tilskuere, fordi Bernabéu har været under en stor renovering, som dog endnu ikke er helt færdiggjort. Renoveringen forventes først færdig i januar 2023.
Første hjemmekamp tilbage på Bernabéu er imod Celta Vigo i La-Liga, hvor der kun lukkes 30.000 tilskuere ind. Dette skyldes både det ufærdige renoveringsarbejde, men også de spanske corona-restriktioner.
Når den omfattende renovering er færdig, kommer der blandt andet til at være en 360 graders skærm på Bernabéu, taget kan rulles af og på og museet bliver udvidet.
Kapaciteten forbliver dog den samme på omkring 80.000 tilskuere.