Premier League

Grim skade til Liverpool-talent, da Leeds blev besejret

Liverpool FC vandt søndag aften med 0-3 på udebane mod Leeds United. Kampens overskrift blev dog, at det 18-årige engelske stortalent Harvey Elliott måtte bæres fra banen med en grim skade.

Liverpool mod Leeds
Mohamed Salah har scoret 100 mål i Premier League på 148 kampe. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix.

Liverpool fortsatte søndag aften deres stærke sæsonstart i Premier League, da de på Elland Road slog Leeds med 0-3.

Det var dog ikke Liverpools stærke præstation, som blev det store samtaleemne efter kampen. Det unge Liverpool-talent Harvey Elliott måtte nemlig forlade banen efter knap en time, da han blev alvorligt skadet.

Læs også: Liverpool-talent alvorligt skadet

Leeds’ hollandske forsvarsspiller Pascal Struijk lavede en grim forseelse på Elliott, der efterfølgende gav et direkte rødt kort.

100 mål til Salah
En anden stor historie fra kampen, der står i skyggen af 18-årige Elliotts skade, var Mohamed Salahs milepæl i Premier League.

Den målfarlige egypter scorede nemlig til 0-1 i kampen, hvilket betød, at Salah nu er oppe på 100 mål i Premier League.

Med Liverpools sejr søndag aften lægger Merseyside-klubben sig op på en delt førsteplads med Manchester United og Chelsea.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P