Fredericia fortsætter stime, da ny AC Horsens-angriber debuterede
Søndag eftermiddag var FC Fredericia en tur i Horsens, hvor de vandt opgøret med 1-3. Holdet fra trekantsområdet indtager dermed førstepladsen side om side med FC Helsingør. Den tidligere SønderjyskE-angriber Anders ”AK” Jacobsen fik derudover sin debut i AC Horsens-trøjen.
Inden søndagens opgør mod AC Horsens havde FC Fredericia ikke tabt en kamp i 1. Divisionens NordicBet Liga i denne sæson. Horsens blev dog heller ikke det første hold til at sætte en stopper for den stime.
Horsens fik ellers scoret allerede efter seks minutter af kampen, men det var ikke nok til at få Fredericia ud af kurs. De scorede efterfølgende tre mål i kampen og vandt 1-3.
Med dagens resultat placerer Fredericia sig dermed side om side med FC Helsingør på førstepladsen, hvor begge hold har 20 point efter otte kampe.
Læs også: HB Køge og Daniel Agger fortsatte krisen
For AC Horsens fik den tidligere SønderjyskE-angriber Anders ”AK” Jacobsen debut for klubben, da han blev skiftet ind med en halv times tid igen.
Fredericias næste kamp i NordicBet Ligaen bliver et spændende opgør, da de hjemme på Monjasa Park tager imod FC Helsingør i et direkte opgør om førstepladsen. Det sker fredag den 17. september klokken 18:00.