3F Superligaen

Kent Nielsen om spiller med krampe: Han har fået en bøde

Silkeborg IF tog til Brøndby Stadion fredag aften og fik et point. Cheftræner, Kent Nielsen, var en yderst tilfreds mand efter kampen, selvom han dog også uddelte en bøde til en af sine spillere.

Kent Nielsen og Silkeborg IF kæmpede bravt på Brøndby Stadion
Silkeborgs Joel Felix i nærkamp. Kort før tid måtte han udgå, og det koster i bødekassen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF fik tilkæmpet sig det ene point på Brøndby Stadion fredag aften, og en af Kent Nielsens spillere fik sig også en bøde med hjem.

Forsvarsspilleren Joel Felix, der kæmpede bravt i midterforsvaret med sin makker Tobias Salquist, måtte lade sig udskifte kort før tid med krampe. En udskiftning TV 3 SPORT’s ekspert, Glen Riddersholm, havde noteret:

– Kent, du er jo den gamle skole. Det kan du vel ikke acceptere? Spurgte Riddersholm.

Og svaret var ganske rigtigt: Nej!

– Det der er en bøde værd. Og jo – han har fået en bøde for det.

Mon ikke de alle lever med, at Joel Felix leverer lidt til klubkassen efter en præstation, som cheftræneren tydeligvis var stolt over.

– Vi synes, vi er gode, og vi er glade for det ene point. Det var et modent hold, vi så i dag fra Silkeborg, konkludere Kent Nielsen også i TV 3 studiet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P