Premier League

Klopp beroliger: Van Dijk er klar til weekenden

Liverpool-manager Jürgen Klopp fik sig lidt af en forskrækkelse, da han på en fjernsynsskærm kunne se sin talisman, Virgil Van Dijk, gå til jorden og tage sig til sit højre ben, men hollænderen skulle være klar til Liverpools kamp mod Leeds søndag.

Virgil Van Dijk kom heldigvis ikke slemt til skade i landskampen mod Tyrkiet
Virgil Van Dijk kom heldigvis ikke slemt til skade i landskampen mod Tyrkiet. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Der gik sikkert et sug igennem maven på flere Liverpool-fans, da Virgil Van Dijk i landskampen mod Tyrkiet faldt til jorden og tog sig til det ben, som han i sidste sæson havde en korssbåndsskade i.

Der er dog ingen ko på isen for Van Dijk og Liverpool, forklarer Liverpool-manager Jürgen Klopp.

– Det var selvsagt et skræmmende øjeblik med Virgil. Jeg sendte ham en besked efter kampen. Han ringede til mig fra bussen og sagde, at han havde det fint. Så ja, det var lidt et tricky øjeblik, men ud over det, så har alle [landsholdsspillerne] det fint, forklarer Jürgen Klopp til klubbens hjemmeside.

Jürgen Klopp kunne desuden fortælle, at Roberto Firmino ikke bliver klar til søndagens kamp, efter han allerede i første halvleg af kampen mod Chelsea måtte udgå med en skade i baglåret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P