Premier League

The Times: Forbund har aktiveret FIFA-regel – nu må brasilianske stjerner ikke spille PL og CL

Det brasilianske fodboldforbund har bedt FIFA bremse en håndfuld meget prominente navne fra at spille den kommende runde i Premier League og Champions League.

Gabriel Jesus og andre brasilianske spillere er måske i fare for ikke at kunne spille Premier League og Champions League
Jesus i aktion for Manchester City. Han og andre brasilianske spillere risikerer nu at misse flere opgør. Foto: Ritzau Scanpix

Hvis det står til det brasilianske fodboldforbund, skal hverken Ederson, Alisson, Thiago Silva, Fabinho, Fred, Raphinha, Roberto Firmino eller Gabriel Jesus i aktion i weekendens Premier League-kampe. Thiago Silva og Fred skal heller ikke have lov at spille Champions League.

Det skriver The Times tirsdag.

Det brasilianske fodboldforbund skulle nemlig have aktiveret en FIFA-regel, der gør, at de otte brasilianere ikke kan komme i spil til de kommende kampe. Det skulle være blevet gjort, fordi spillernes respektive klubber har nægtet at frigive dem til landsholdets opgaver – blandt andet mod Argentina, som blev afbrudt efter få minutter.

Klubberne skulle ifølge den engelske avis allerede være blevet informeret om, at de ikke må bruge spillerne i perioden fra den 10. september til den 14. september – ellers vil de blive straffet.

Hvad en eventuel straf kan blive, hvis de involverede klubber anvender spillerne, vides endnu ikke.

Der er tale om spillere fra Manchester City, Liverpool, Manchester United, Chelsea og Leeds.

Manchester United og Chelsea rammes hårdere
Manchester United og Chelsea spiller Champions League den 14. september, og kan derfor ikke benytte hverken Fred eller Thiago Silva til kampene mod Young Boys og Zenit Skt. Petersborg.

Liverpool og Manchester City spiller derimod dagen efter og rammes – hvis FIFA også dikterer det – dermed ikke i Champions League-sammenhæng.

Læs også: Premier League-klubber risikerer at skulle undvære brasilianske landsholdsspillere – kom med et svar FIFA!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P