Premier League

Rooney spår: United klar til at være titeludfordrer

Wayne Rooney tror på, at Manchester United for første gang siden 2012/13 er klar til at være titeludfordrer, og det skyldes i høj grad tilføjelsen af Cristiano Ronaldo.

Wayne Rooney David Beckham
Wayne Rooney tror på, at Manchester United i år kan blive titeludfordrer. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Wayne Rooney var selv en del af Manchester United-holdet, da de seneste var en del af den engelske mesterskabskamp.

Ikke siden mesterskabet i 2012/13 har Manchester United været i nærheden vinde den hjemlige liga, men det kan der ifølge den tidligere United-anfører blive lavet om på i denne sæson, og det skyldes specielt én markant tilføjelse til truppen.

– Jeg tror, at Manchester United endelig er klar til at være titeludfordrer, og det føler jeg virkelig, at de skal være i år. Så Cristiano bliver en virkelig stor spiller. Jeg tror, han får store øjeblikke denne sæson, og jeg er sikker på, at han scorer masser af mål, siger Wayne Rooney ifølge Daily Mail.

Wayne Rooney er i dag manager i Championship-klubben Derby County, men det betyder ikke, at han ikke stadig føler et bånd til ’De Røde Djævle’.

 – Jeg har ikke talt med Cristiano, siden han kom tilbage. Jeg følger naturligvis Manchester United, og jeg vil gerne, at det går dem godt, og jeg synes, det er godt for dem, at de har fået Cristiano tilbage, lyder det fra Rooney, der mener, at Ronaldo får det vanskeligere, end han havde sine to seneste klubber.

– Cristiano vil selv være klar over, at det ikke bliver så simpelt eller ligetil for ham, som det var i Spanien eller Italien. Det er en fysisk liga, men det ved han. Jeg er sikker på, at han er forberedt og klar til at score mål for United igen, lyder det fra Rooney.

Manchester United kan give comeback til Cristiano Ronaldo på lørdag, hvor de tager imod Newcastle hjemme på Old Trafford. Wayne Rooney og Derby skal fredag aften på besøg hos Birmingham City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P