LaLiga

Ronald Koeman vil fortsætte som Barcelona-træner

Hollandske Ronald Koeman håber på at få forlænget sin kontrakt hos FC Barcelona, der udløber næste sommer. Det er især de unge spilleres potentiale, der giver Koeman tro på, at han kan opnå store ting med klubben.

Ronald Koeman håber på at få forlænget sin kontrakt med FC Barcelona, som han også selv spillede for i sin karriere. Foto: Scanpix/Ritzau.

Ronald Koeman har besat trænerposten i FC Barcelona siden 2020, hvor han har tilføjet en spansk pokaltitel til trofæskabet. Og den 58-årige træner vil hellere end gerne forlænge sin kontrakt med klubben, som ellers udløber næste sommer. Det fortæller Ronald Koeman til det spanske medie Sport.

– Ja, selvfølgelig. Jeg er meget åben for en forlængelse. Jeg vil være ekstremt begejstret for at fortsætte som Barcelona-træner i mange år. Også selvom klubben lige nu har nogle udfordringer, siger Ronald Koeman til Sport.

– Jeg tror på, at vi kan overkomme problemerne med vores trænere og tekniske stab. Samtidig har vi i Barcelona unge spillere med en stor fremtid foran sig. Derfor håber jeg på, at jeg stadig er træner i Barcelona om tre, fire og fem år, fortæller Ronald Koeman.

Koeman og Barcelona har fået en fornuftig start på La Liga-sæsonen, hvor katalanerne har syv point efter de første tre runder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P